Jeg har slet ikke fået nok af readathons og i juli har jeg planer om at deltage i hele to månedlange af slagsen. Derfor bliver dagens indlæg en læseliste for begge readathons, så det bliver lidt af et langt indlæg uanset hvor kortfattet jeg forsøger at være. De to readathons er meget forskellige, men det gør ikke rigtig meget noget, da der så burde være lidt mulighed for at læse mere bredt end jeg har gjort de sidste par måneder.
De to readathons er årets udgave af Fuckathon, som er skabt af Noria fra Chronicles of Noria. På trods af hvad navnet kunne antyde, handler det faktisk om at læse mere bevidst og læse bøger der omhandler eller behandler forskellige koncepter, som man derved giver fingeren. Det andet readathon er Myth Take‘s 2021 readathon, delvist inspireret af Make Your Myth Taker fra sidste år. Det hedder Path or Pantheon og der er rigtig mange muligheder for at vælge sin egen vej igen i år. Alle udfordringerne er inspireret af forskellige guder fra flere forskellige mytologier, og jeg kan virkelig godt lide variationerne i om man vil følge en bestemt mytologi eller guderne for noget bestemt.

Fuckathon 2021 (jeg har linket til alle bøgerne på Goodreads)
Der er 9 udfordringer til det her readathon, 1 af dem er ikke en læseudfordring, men at gøre noget for en selv, hvad end det er at holde ferie, tage en self-care dag eller hvad det nu kan være. Og den sidste udfordring er at læse gruppebogen, We Do This ‘Till We Free Us af Mariame Kaba, som jeg stadig er ved at se om jeg kan finde som lydbog et eller andet sted. De 7 andre udfordringer er enten “fuck [something]” eller “fuck with [something]”.
- Fuck Colonialism: læs en bog med anti-kolonialistisk tema.
Til denne her udfordring var jeg ret bevidst om, at jeg ville læse noget non-fiction, og så fandt jeg ud af at jeg havde essay samlingen Africa’s Tarnished Name af Chinua Achebe. Den handler om Afrikas historie og kompleksitet, og er skrevet af et af de store navne inden for afrikansk litteratur. På bagsiden står der He needed to hear Africa speak for itself after a lifetime of hearing Africa spoken about by others” og det var lidt det, der afgjorde at det var den her jeg ville læse. - Fuck the Gender Binary: læs en bog med en non-binær hovedperson eller skrevet af en non-binær forfatter.
Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg gerne ville læse Gender Queer af Maia Kobabe. - Fuck with Polyamory: læs en bog med et prominent polyamorøst forhold.
Det her er en af de situationer, hvor jeg synes det var ret svært at finde en passende bog. Men jeg har valgt at jeg gerne vil læse In the Ravenous Dark af A. M. Strickland, Det er en fantasybog, hvor hovedpersonen er en panseksuel blodmagiker og jeg har fået at vide af andre, at der er et polyamorøst forhold i bogen. Hvis det ikke er tilfældet, så finder jeg en anden bog i løbet af måneden. - 4. Fuck Land Borders: læs en bog om immigration.
Til denne her udfordring har jeg valgt at læse And the Mountains Echoed af Khaled Hosseini. Det er en historisk fiktion der foregår på tværs af genrationer og kontinenter og jeg mener også der er trukket noget inspiration fra forfatterens egne oplevelser. - Fuck the Police: læs en bog, der viser principperne i “restorative justice” (genoprettende retfærdighed, direkte oversat).
Det her var helt klart den, der var sværest, eftersom det ikke er et begreb jeg er bekendt med. Så jeg slog det op og det er forklaret som “an approach to justice that focuses on addressing the harm caused by crime while holding the offender responsible for their actions, by providing an opportunity for the parties directly affected by the crime”. Så jeg ved ikke om jeg blev så meget klogere. Men jeg har valgt en bog, som længe har stået højt på min læseliste og som er delvist inspireret af forfatterens egne oplevelser, selvom det understreges at der er tale om fiktion. Så jeg ved ikke om den passer helt, men jeg vil læse Punching the Air af Ibi Zoboi og Yusef Salaam. - Fuck Highlander Misogyny: læs en bog der centrerer søsterskab eller fokuserer på kvinder der støtter kvinder.
For nyligt har jeg læst nogle rigtig gode anmeldelser af Som det er af Dawn O’Porter, og det lyder præcis om en bog, jeg er i humør til at læse lige nu. - 7. Fuck Fatphobia: læs en bog med en plus-size hovedperson.
til denne her udfordring har jeg valgt at fortsætte min læsning af Brown Sisters serien, så jeg vil læse Take a Hint, Dani Brown af Talia Hibbert.

Path or Pantheon (jeg har linket til alle bøgerne på Goodreads)
Til det her readathon har jeg valgt at være lidt ekstra og har valgt 2 veje. Til sammen giver de mig nemlig de Persefone vibes, som jeg hentyder til i indlæggets titel, og der er tale om Path of Beauty og Path of the Underworld.
Path of Beauty
- Aphrodite (græsk panteon): en bog featuring romance.
Intercepted af Alexa Martin er en sportsromance omkring amerikansk fodbold. - Freyja (nordisk panteon) : en bog med et dyr på forsiden.
Crazy Stupid Bromance af Lyssa Kay Adams har en kat på forsiden. - Hathor (egyptisk panteon): en bog featuring kunst.
Radio Silence af Alice Oseman har en hovedperson der tegner fanart til en podcast. - Kichikõten (japansk panteon): en bog featuring musik.
Emma af Jane Austen er den Austen roman, der eftersigende skulle have mest musik. Og så passer det fint til Jane Austen July. - Osun (yoruba panteon): en bog med feministiske temaer.
We Are Not Okay af Natálie Gomes har helt klart feministiske temaer, og handler meget om hvad der sker når pigers stemmer bliver gjort tavse af samfundet.
Path of the Underworld
- Hades (græsk panteon): første bog i en serie.
Dublin Street af Samantha Young er den første i Dublin Street serien, som jeg har næsten alle af stående. - Hel (nordisk panteon): en bog med 2 synsvinkler.
Som det er af Dawn O’Porter har vist hele 3 synsvinkler, men ellers er der mange romance bøger, der typisk har to. - Osiris (egyptisk panteon): en bog med en grøn forside.
The Last of August af Brittany Cavallaro er mit valg til julis Buzzword-athon (last) og så har den en flot mørkegrøn forside. - Izanami (japansk panteon): en bog der foregår på en ø.
The Cousins af Karen M. McManus foregår på en ø, jeg ved bare endnu ikke hvilken. - Olorun (yoruba panteon): hovedpersonen skaber noget.
I Det lille bageri på strandpromenaden af Jenny Colgan er hovedpersonen bager, hvilket i sig selv er at skabe noget og så starter hun samtidig en forretning.
