Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Titel: Sweet Home Dalarna.
Forfatter: Karin Janson.
Serie: —
Oversætter: Rane Rørdam Knudsen.
Udgivet af: Palatium Books i 2021, først udgivet i 2020 med titlen Sweet home Dalarna.
Sidetal: 394 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Læst på dansk, originalsproget er svensk.
Madde Johansson trives i den lille landsby Dalarna, hvor hun er vokset op. Her kender hun alle, og her føler hun sig tryg. Hun nyder sit arbejde som beslagsmedlærling og muligheden for at arbejde med heste hver dag. Maddes regelmæssige liv går med arbejde, chipsaftner i sofaen, lidt uinspireret sex med eks’en Jonte og øl fredag aften med veninden Klara nede på hotellet. Det burde være nok, ikke? Men da Niklas fra Stockholm en varm sommerdag nærmest stormer ind i Maddes liv, ændrer alt sig. Niklas’ lyseblå øjne og smittende energi får for første gang Madde til at forelske sig. Og mens sommerens afslutning nærmer sig, presser et stort spørgsmål sig på: Skal Madde følge med Niklas tilbage til storbyen og forlade sit elskede Dalarna? Kan hun i det hele taget holde storbyen ud? Er den ikke bare fuld af caffe latte-drikkende hipstere, der går omkring med deres puddelhunde? Hvordan ved man egentlig, hvor man hører hjemme?
3 ting, jeg rigtig godt kunne lide ved Sweet Home Dalarna:
- Velskrevet og let at læse.
- Spændende karakterer og meget forskellige.
- Nærmest hjerteskærende realistisk fortælling.
Når jeg tænker på min oplevelse af Sweet Home Dalarna, så er det en meget blandet en. Jeg var hooked på idéen om en landsbypige og en storbydreng, der forelsker sig i hinanden, for det lyder som noget jeg har set før og fundet spændende. Men Karin Janson skriver historien på en helt anden måde end jeg havde forventet og jeg ved stadigvæk ikke helt, hvad jeg synes om det.
Sweet Home Dalarna vil jeg beskrive som en enormt realistisk historie, der ikke viger tilbage fra at vise, at nogle gange er det ikke så ligetil med kærligheden. Jeg var aldrig i tvivl om at Madde og Niklas godt kunne lide hinanden, men i løbet af det meste af bogen sad jeg med en fornemmelse af at de var helt forkerte for hinanden. Deres liv er meget forskellige, ikke bare i kraft af hvor de bor men også det de værdsætter i hverdagen og i livet. Og jeg fik mest en fornemmelse af at historien viste flere og flere eksempler på, hvorfor de ikke passer sammen. På trods af at de godt kan lide hinanden, så er der ikke nogen tvivl om at det er svært for dem at finde ud af en måde at leve på, som de begge to er lykkelige i.
På en eller anden måde er bogen mere en historie om at kærlighed ikke altid fikser alting. Det fikser ikke, at Madde overhovedet ikke føler sig hjemme i storbyen, hvor hun har svært ved at finde et arbejde hun kan lide eller møde folk hun kan relatere til. Jeg vil ikke spoile noget om hvordan bogen ender, men jeg kan sige så meget at jeg ikke hadede slutningen.
Jeg er selv vokset op i en meget lille landsby ude på landet, men i modsætning til Madde har jeg aldrig haft lyst til at bo der hele mit liv. Men jeg kunne godt kende billedet af en lille by, hvor alle kender alle og selvom jeg fik en fornemmelse af at Dalarna var lidt større end der hvor jeg er fra, så føltes det alligevel velkendt. Jeg fik også en klar fornemmelse af at forfatteren selv er mere til at bo på landet, mest igennem den måde det bliver beskrevet i forhold til storbyen. Kontrasten mellem de to fylder meget i bogen, fordi det er med at danne den centrale konflikt.
Som sagt så ved jeg ikke helt hvordan mine tanker er, når jeg ser tilbage på bogen. Jeg skulle ret langt hen i bogen, før jeg begyndte at heppe på Madde og Niklas og det farvede også min læsning af bogen, at jeg ikke troede på dem i starten. Men det er også en bog, jeg har lyst til at læse igen og se, om jeg har en anden opfattelse af den med tiden. Under alle omstændigheder var det en bog, der var let at læse, og som indeholdt en hel del virkelighedstro beskrivelser.
Hvis man er til historier med virkelighedstro konflikter, ærlige beskrivelser af mennesker og følelser eller bare godt kan lide fortællinger om folk der lever deres liv og forsøger at få det meste ud af det, så tror jeg at man vil få meget ud af Sweet Home Dalarna.