Brætspil, magisk rejse og readalongs ~ september læseliste

Jeg har rigtig mange læseplaner for september. Først og fremmest har jeg planer om Subscription September, hvor jeg vil læse en del af mine ulæste bøger, som jeg har fået i bogbokse igennem tiden. Jeg har ikke noget fastlagt læseliste til lige præcis det projekt, men som det her indlæg vil gøre tydeligt, så havde jeg det i tankerne, da jeg lavede mine læselister til de to readathons, jeg deltager i i september.

Der er heldigvis ret meget frihed i begge readathons og store dele af min læseliste overlapper mellem de to readathons. Det første er anden omgang af Bookoplathon, som jeg også deltog i sidste år og virkelig havde det sjovt med. Og det andet er det nyligt genopståede Magical Readathon, nu totalt rebranded til ikke at have noget som helst med HP at gøre, men derimod har skaberen bag ved skabt sin helt egen verden og magisk universitet. Jeg vil virkelig anbefale at man ser hendes annonceringsvideo, det er så godt lavet!

Så her er alle de bøger, jeg har planer om at læse i september, af den ene eller anden anden årsag. Som altid går jeg ofte ind til bøger uden at vide for meget om dem på forhånd, så jeg linker til alle bøgerne på Goodreads, hvis man gerne vil vide mere.

Først og fremmest, før readathons, er der en del readalongs eller fælleslæsninger af bøger, som jeg gerne vil være med i. Det drejer sig om #Elderlingalong, som jeg har deltaget i i over et år nu, og hvor vi er nået til den tredje bog i Tawny Man serien, Fool’s Fate af Robin Hobb. Det er en tyk bog og jeg regner med at høre den som lydbog som med de foregående bøger. I Spellslinger readalong er vi nået til den fjerde bog i serien, Soulbinder af Sebastien de Castell og jeg er så spændt på hvad den titel dækker over. I forbindelse med The Brontë Project er vi nået til den eneste bog, der er en genlæsning for mit vedkommende og en af mine yndlingsbøger generelt, Jane Eyre af Charlotte Brontë. Og så er der opstået en ny fælleslæsning på Instagram herhjemme, hvor vi læser Raven Cycle serien. Det er en genlæsning for mit vedkommende, men jeg glæder mig så meget til at vende tilbage. I september læser vi både The Raven Boys og The Dream Thieves af Maggie Stiefvater.

September er måneden, hvor der er Bookoplathon. Du kan se annonceringsvideoen her Bookoplathon 2021, men det er egentlig meget enkelt. Becca har lavet en spilleplade inspireret af hendes månedlige TBR spil (der er inspireret af Monopoly), og så spiller vi alle sammen en runde og bygger en læseliste ud fra der hvor vi lander. Der er en superhyggelig Discord chat, hvor der er alt fra flotte bullet journal billeder til boganbefalinger og masser af hyggesnak. I år har jeg ikke filmet mine terningekast, men jeg glæder mig til at deltage under alle omstændigheder. Jeg havde planlagt 6 terningekast, men endte med 7 fordi jeg fik en enkelt dobbelt. Til gengæld har jeg været rigtig heldig med hvor jeg landede og min læseliste overlapper som sagt fuldstændig med Magical Readathon, som jeg kommer til om lidt. For en hel gennemgang af spillepladen, se Beccas video.

  • Første kast: 6 og 6: “mood read”.

Jeg har ikke valgt en bog til den her udfordring, men vælger en i løbet af måneden. Der er en stor sandsynlighed for at jeg enten bruger det til at vælge et bog til Septembers Buzzword udfordring eller en af mine readalongs.

  • Andet kast: 5 og 6: “oppulent”.

Oppulent skal blot tolkes som en bog, der er “fancy” og direkte oversat er det “rich in appearance; showing great wealth”. Jeg har derfor valgt The Damned af Renée Ahdieh, hvor karaktererne på mange måder har denne udstråling. Og der er noget over forsiden, som jeg synes passer rigtig godt til den her beskrivelse.

  • Tredje kast: 4 og 3: “feed scroll”.

Det her er en simpel udfordring: åbn et socialt medie efter eget valg og scroll indtil du støder på en bog, du ikke har læst. Jeg valgte Instagram og stødte meget hurtigt på The Ones We’re Meant to Find af Joan He. Det er en science fiction bog om søskendeforhold og klimaforandringer og er øverst på min læseliste.

  • Fjerde kast: 4 og 5: “highest rated”.

Det her er også en simpel udfordring, der går ud på at læse den bog der har den højeste gennemsnitlige bedømmelse, som regel på Goodreads. Jeg måtte scroll en lille smule, for der var en del af de øverste, der er bøger i serier, jeg ikke er nået til endnu. Men Legendborn af Tracey Deonn ligger rigtigt højt.

  • Femte kast: 4 og 1: “tbr veteran”.

En tbr veteran er en bog, man har haft længe og ikke har læst endnu. Til denne her udfordring kiggede jeg specifikt på de bøger, jeg har fået i bokse i årenes løb og valgte en af de ældste jeg ikke har læst endnu. Og det er Dangerous Remedy af Kat Dunn.

  • Sjette kast: 2 og 5: “hyped”.

Denne udfordring kan være en hvilken som helst bog, der er blevet hyped op eller som du er spændt på at læse. For mig selv var jeg ikke i tvivl, og jeg har valgt en bog, jeg i mit Mid Year Freak Out erklærede var en af mine mest ventede udgivelser her i anden halvdel af året, og som jeg for nyligt har fået i en flot udgave fra Illumicrate: She Who Became the Sun af Shelley Parker-Chan.

  • Syvende kast: 4 og 3: “myth/lore/legend”.

En bog, der er inspireret af en myte, folketro eller legende? Der er rigtig mange på mine hylder og jeg kunne have valgt mange andre. Men en der virkelig trækker i mig for tiden er Star Daughter af Shvetar Thakrar, der er delvist inspireret af hindu mytologi.

Magical Readathon er genopstået i ny og forbedret form! Jeg har været så nysgerrig på at se, hvad der ville ske med det her readathon og G fra BookRoast har på ingen måder skuffet. Hendes annonceringsvideo kan ses her Magical Readathon: The Novice Path, men for at gøre det kort: vi er alle sammen på rejse til Orilium, et magisk universitet og dette års runde handler om rejsen dertil. Jeg kan virkelig anbefale at se hele annonceringsvideoen, for G er gået ud over alt hvad hun behøver og der er både en spændende baggrundshistorie, superflotte tegninger og et så gennemført univers, der gav mig lyst til at sætte en DnD kampagne der.

Man behøver kun at læse 2 bøger for at “gennemføre”, men jeg er som sædvanlig virkelig ekstra og har valgt en bog til hver af de 7 udfordringer på rejsen, samt de 3 karakterudfordringer, som man har indtil april næste år til at nå.

The Novice Path

  • The Novice Path Entrance Arch: et kort.

The Prison Healer af Lynette Noni har ikke bare et kort, men et kort over det fængsel der nævnes i titlen.

  • Ashthorn tree: øverst på din læseliste.

En bog, jeg virkelig gerne vil læse lige nu er The Ones We’re Meant to Find af Joan He.

  • Mist of Solitude: standalone.

Der er faktisk overraskende mange standalones mellem mine ulæste bogboks bøger, så jeg har valgt tilfældigt og valget er faldet på This Golden Flame af Emily Victoria.

  • Ruin of the Skye: spøgelser/hjemsøgt eller overnaturligt.

Jeg vil helst læse mine bøger om spøgelser og hjemsøgte steder i oktober, men der er masser af overnaturligt i The Damned af Renée Ahdieh og måske også et spøgelse.

  • Obsidian Falls: mysterie.

Jeg strækker måske den her lidt, men Dangerous Remedy af Kat Dunn har ret mange mystiske elementer og jeg tror der er et større mysterie, der skal løses.

  • Tower of Rumination: en bog du tror du vil give 5 stjerner.

Jeg har allerede nævnt hvor meget jeg har set frem til She Who Became the Sun af Shelley Parker-Chan, og jeg har store forventninger til den.

  • Orilium Academy Entrance: foregår på en skole.

Der er noget over magiske skoler, som jeg stadigvæk har en svaghed for, og en af dem er Legendborn af Tracy Deonn.

Character background

  • Background: Wildling: foregår i en skov.

Forhåbentlig er det ikke bare titlen, der snyder mig, men jeg har valgt Forest of Souls af Lori M. Lee, der ud fra beskrivelsen lyder som om den foregår i en ret overnaturlig skov.

  • Region: Irtheria: har fae eller elver karakterer.

Man skulle tro, at jeg havde mange bøger, der passer på denne her udfordring, men jeg tror jeg er ved at have læst alle dem jeg har. Men heldigvis huskede jeg, at der er en fae karakter i Master of One af Jaida Jones og Danielle Bennett.

  • Folk: Elves: måne eller stjerne i titel eller på forsiden.

Det er ret åbenlyst, men jeg har sat mig fast på Star Daughter af Shveta Thakrar, der har stjerner både på forsiden og i titlen.

Har du nogen planer for hvad du skal læse i september? Ses vi til årets Fantasyfestival?

Og som altid: rigtig god læselyst!

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.