Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Titel: Natskygge.
Forfatter: Gry Kappel Jensen.
Serie: Rosenholm #3.
Oversætter: —
Udgivet af: Turbine i 2021.
Sidetal: 450 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forlaget.
Læs mine anmeldelser af de første to bøger i trilogien her: Roser og violer og Forglem mig ej.
Du tog alting fra mig. Du tog min fremtid, min historie og mit navn. Mit liv. Men hævnen har jeg endnu til gode. Den er min… Kamille, Kirstine, Victoria og Malou har efter to hektiske år på Rosenholm Kostskole for magi fundet ud af, hvem der tilbage i 1980’erne dræbte den unge kvinde Trine og forviste hende til en rodløs tilværelse som en hvid skygge. Men intet er ovre endnu. Pigerne vil afsløre morderen og få ham til at erkende sin forbrydelse. Snart går det dog op for dem, at mørket stikker endnu dybere, end de først havde troet, og at ingen af dem kan vide sig sikre. Bid for bid må de løse den gåde, som hviler dybt under Rosenholms mure. Inden det er for sent.
3 ting, jeg godt kunne lide ved Natskygge:
- Plottet tager helt nye højder i den her bog og jeg elsker de elementer der bliver introduceret.
- De fire hovedpersoner og deres venskab, med både op- og nedture, er stadig noget af det jeg elsker mest ved den her serie.
- Blandingen af fantastiske og hverdagselementer i plottet fungerede så godt i den her bog!
Jeg glædede mig så meget til at læse den her bog, at man skulle tro det var løgn. Natskygge er den tredje og sidste bog i Rosenholm-trilogien og jeg deltog i et arrangement med forlaget og forfatteren – online i disse tider – i forbindelse med bogens udgivelse. Allerede inden da havde jeg læst bogen og fløj igennem den med alle følelserne det medførte. Natskygge rammer landingen og det er en fantastisk slutning til en skøn serie, der hører hjemme blandt mine favoritter.
Jeg kan godt lide hvordan det her serie, og måske især den her bog, blander meget realistiske, hverdagsoplevelser med magi og særlige evner, men især fordi det mystiske, og lidt spooky element, er vævet ind i begge dele og slår hårdt på grund af det. Jeg ved ikke om jeg kan forklare det særligt godt uden at spoile bogen, men jeg kan godt lide den måde forfatteren spinder plottet af både fantastiske elementer og realistiske problemstillinger.
Historien starter lidt efter at Forglem mig ej sluttede og vi følger karakterer der er splittede efter de ting der skete i den bog. En af de ting, som jeg nød ved Natskygge var, at ja, der er en masse nye afsløringer og sider af det gennemgående mysterium som kommer ud i lyset, men jeg følte aldrig at det kom ud af ingenting. Alle afsløringerne og de nye retninger historien tager føles fortjent og som noget der er lagt op til over lang tid. Og jeg har så meget lyst til at genlæse serien forfra, nu hvor jeg ved hvordan den ender, bare fordi jeg elsker den der følelse af at man kan se hvordan forfatteren langsomt har bygget op til det.
Natskygge må være min yndlingsbog i den her serie, tror jeg, det er den der har gjort det største indtryk på mig både efter jeg var færdig med at læse den og sad mundlam over slutningen, men også blot i løbet af bogen. Det er i mine øjne det bedste skrevne bog forfatteren har skrevet til dato. Stemningen i bogen er så gennemført, en god blanding af venskaber, mysterier og lidt spooky vibes.
Den her bog fik alle følelserne i spil hos mig mens jeg læste og jeg var helt opslugt af historien fra start til slut. Jeg kan godt lide når en bog kan få mig til at føle mange forskellige ting mens jeg læser, og der kom da også nogle overraskelser ind i mellem, som tog fusen på mig.
Jeg er spændt på at se, hvad forfatteren mon skriver næste gang. For Rosenholm-trilogien får en fantastisk slutning i Natskygge og jeg bliver nødt til at læse den igen snart.
Hvis du kan lide magi, mysterier eller en bog der får dig til at holde så meget af karaktererne at det gør helt ondt, så kan det være at Rosenholm-trilogien er noget for dig.
Og som altid: rigtig god læselyst!