
I dag starter dettes års Polar-thon. Polar-thon er et ugelangt readathon, der fokuserer på polar fantasy. Og jeg glæder mig så meget. Jeg er ikke specielt glad for kulde, jeg er en totalt frossenpind. Men jeg kan godt lide polar fantasy. Readathonet er startet af Jade fra JadeyRaeReads og det er tredje gang jeg deltager, du kan se mine tidligere deltagelser her: 2020 og 2021.
Hvad er polar fantasy?
Polar fantasy is a broad group of books that can be for any age level and may draw on existing stories or build a completely new world. (…) they are set in cold landscapes, often in the far north, and the world-building in the book often draws on Scandinavian or Slavic cultures. These stories may include elements of northern folklore, Norse mythology, the animals that are unique to the region, ice magic, natural phenomenon such as the Northern Lights, or other landscape features unique to the region.
Jeg har haft lidt problemer med at sammensætte min læseliste denne gang. For egentlig ville jeg gerne høre lydbogen til den næste Frostheart-bog, men den er ikke tilgængelig nogen steder endnu. Så jeg er faktisk først blevet tilfreds med de bøger, jeg vil forsøge at læse i dag. I år er jeg på holdet Explorers, hvilket har lidt betydning for de challenges, jeg har.
Min læseliste:
Et eventyr/en eventyrlig rejse:
Ice Like Fire af Sara Raasch. Dette er bog to i serien der starter med Snow Like Ashes og jeg ved ikke helt om den dækker den her udfordring, men jeg håber på at der er noget rejse igennem denne her ret unikke verden.
Koldt ord i titlen:
Frost Like Night af Sara Raasch. Ja, jeg har også sat bog tre på min læseliste. Jeg har gerne villet læse denne her serie færdig så længe, så nu håber jeg på at bingelæse de to bøger kort tid efter hinanden.
Folietryk på forsiden:
Sjovt nok var det her en af de bøger, jeg havde svært ved at finde. Og jeg har egentlig en del bøger med folietryk på, men der var ikke en af dem der virkelig sprang mig i øjnene som en jeg har lyst til at læse lige nu. Indtil jeg kom i tanke om at der er lidt guldfolie på forsiden af Inkarnation af Pernille L. Stenby. Det er ikke nødvendigvis en polar fantasy, men det behøver det ikke at være. Og jeg glæder mig bare vildt meget til endelig at læse den.
Is magi:
Det er nærmest blevet en tradition, at jeg har lyttet til en af bøgerne i denne serie til Polarthon hver gang jeg har deltaget. Så i år skal jeg lytte til Explorers on Black Ice Bridge af Alex Bell, den tredje og sidste bog i serien om Polar Bear Explorer’s Club. Jeg elsker denne her serie og det er en jeg nyder at lytte til, så jeg er spændt på hvordan bogen ender. Jeg ved at der er kommet en spinoff serie, som følger en af de andre klubber for opdagelsesrejsende, Ocean Squid, så jeg vil også gerne læse dem på et tidspunk.
Polar fantasy:
Det er kun denne sidste challenge, der rent faktisk kræver at man læser en polar fantasy og selvom jeg har forsøgt at få det ind på alle udfordringerne, så er det ikke lykkedes helt. Til denne udfordring vil jeg dog rigtig gerne læse videre i en serie, hvor jeg absolut elskede den første bog sidste år. Derfor vil jeg gerne læse The Girl in the Tower af Katherine Arden, som er efterfølgeren til The Bear and the Nightingale.
Kender du til polar fantasy, eller er der nogen af de bøger jeg har nævnt, du har læst?
Og som altid: rigtig god læselyst!