Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Titel: Cry Baby.
Forfatter: Ginger Scott.
Serie: —
Oversætter: Mette Wigh Tvermoes.
Udgivet af: Palatium Books i 2021, først udgivet i 2019 med samme titel.
Sidetal: 338 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forlaget. Læst på dansk, originalsproget er engelsk.
Tristan Lopez er loyal over for sine brødre. Han har ikke noget valg, for han er nærmest født ind i den bande, der holder alle kvarterets børn og unge i et jerngreb. Han har villigt viet sit liv til banden, for han ved, at en dag er det ham, der skal lede den. Tristan er loyal hele vejen igennem. Loyal da hans far kommer i fængsel. Loyal da en rival trykker sin pistols kolde metal ind i Tristans ansigt. Loyal da hans mor tigger ham om at rejse, så snart hun kommer hjem fra afvænning. Men det er svært ikke at ønske at leve som en almindelig 17-årig, og Tristan holder fast i skolen, selv om han inderst inde ved, at det er umuligt at slippe ud af banden og gadens livsstil. Riley Rojas hører ikke til i Tristans verden. Hun er bare et af de mange ansigter i skolen. Men pludselig er hun dér; i gang med at slæbe kasser ud af en gammel pickup-truck og ind i et hus, Tristan har beskudt et par måneder før. Hun er høj nok til at se ham direkte i øjnene og stærk nok til, at man ikke kan ignorere hende. Og pludselig fylder hun i Tristans gader med sin frygtløse stemme, der taler bandens ledere imod. Hun skubber Tristan rundt på basketballbanen, og hun spiller bedre end hans venner. Og nogle gange bedre end ham. Hun udfordrer ham. Hun ydmyger ham. Og han kan lide det. Og når hendes lyseblå øjne ser ind i hans, har han lyst til at opgive banden og det voldsomme gadeliv. Han kan ikke bede hende om at skride, for Riley bestemmer selv, hvad hun gør. Og i virkeligheden ønsker han heller ikke, at hun holder sig væk. Hun forvirrer ham, og hun tester hans loyalitet. Tristan er ved at forelske sig, og det kommer til at slide ham i stykker.
Hvad jeg godt kunne lide ved Cry Baby:
- Tristan og Riley er to fantastisk spændende hovedpersoner at følge.
- Selvom det er en romance, falder den ikke i fælden med at de skal ”fikse hinanden”.
- Der er plads til så mange forskellige følelser i en meget ærlig fortælling.
Jeg troede at Cry Baby ville være mere en romance, men langt hen ad vejen vil jeg mere kalde det en socialrealistisk historie. Der er stor fokus på Tristans medlemskab af en bande og hvordan det påvirker ikke bare hans liv, men alle omkring ham og både hans fortid og fremtid. Det fungerede rigtig fint, fordi forfatteren har ladet karaktererne være i fokus, og historien handler lige så meget om hvordan de udvikler sig personligt som deres forhold til hinanden.
Cry Baby endte ikke med at være en ny favoritbog, men jeg tog stadig mig selv i at tænke over den nu og da efter jeg var færdig med den. En af de ting, jeg virkelig var glad for, var hvordan de to karakterer kommunikerer. Når der opstår misforståelser, giver de mening, fordi de sker når karakterer holder hemmeligheder. Langsom, langsomt åbner karaktererne op for hinanden og derved også for læseren og derfor følte jeg også at jeg endte med at lære både Tristan og Riley ret godt at kende. Og for mig bærer karaktererne og deres udvikling historien i en bog som Cry Baby. Og de gør det rigtig godt.
Derfor endte jeg også med at være ret glad for bogen, for jeg var imponeret over hvordan forfatteren formår at gøre historien så nærværende og rammende, at det var svært ikke at blive påvirket af den. Og jeg elskede slutningen. Den kom bag på mig, men det var den helt rigtige måde at slutte bogen på i mine øjne, realistisk og håbefuld.
Jeg vil anbefale Cry Baby til læsere som kan lide bøger der ikke viger tilbage for de mørkere sider af livet, eller hvis man lægger stor vægt på karakterudvikling i sine historier eller hvis man er en læser, som kan lide en fortælling om kærlighed, identitet og en historie der bringer de store spørgsmål ned i hverdagen.
Og som altid: rigtig god læselyst!