Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Den bedste tid.
Forfatter: Emily Wibberly og Austin Siegemund-Broka.
Serie: —
Oversætter: Mette Wigh Tvermoes.
Udgivet af: Palatium i 2021, først udgivet i 2020 med titlen Time of Our Lives.
Sidetal: 325 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forlaget.
Fitz Holton forsøger desperat at holde fast i fortiden. Han afventer i frygt den dag, hvor hans mor, der er diagnosticeret med tidlig Alzheimers, begynder at miste hukommelsen. Fitz har lovet at blive boende i nærheden for at tage sig af hende. Derfor er han lidt ligeglad med den latterlige collegerundtur, som hun har planlagt, at han skal deltage i sammen med sin bror.
Juniper Ramírez er fuldstændig klar til at give slip, og hun tæller ned til den dag, hun kan flytte hjemmefra. Hun kommer fra et hjem med fem yngre søskende og nul privatliv. Hendes store familie, der blander sig i alt, har ikke noget ønske om, at hun skal flytte langt hjemmefra. Derfor planlægger den ambitiøse Juniper selv sin collegetur på hele østkysten med det ene formål at slippe væk.
Da Fitz og Juniper møder hinanden på det første college, de besøger i Boston, kommer de med det samme på kant. Juniper kan ikke vente med at tage hul på en hverdag uden familien, mens det går op for Fitz, præcis hvad han må ofre, for at blive boende i nærheden af sin mor. Selv om de har forskellige udgangspunkter, opstår der en dyb forbindelse mellem dem, hvor de hver især får et glimt af, hvilke alternative muligheder der er i forhold til deres første rigtigt voksne valg.
3 ting, jeg godt kunne lide ved Den bedste tid:
- Karaktererne har nogle ret store ting, de skal arbejde med i deres liv, men de har også personlighed derudover.
- De meget forskellige udgangspunkter de to karakterer har, er spændende at følge.
- Familieaspektet af historien, i begge familier.
Jeg er ret glad for at der er flere af Emily Wibberly og Austin Siegemund-Brokas bøger, der bliver oversat til dansk. Dette forfatterpar skriver nogle virkelig gode ungdomsbøger, som rammer alt det der fylder i hverdagen: familie, venner, kærlighed, fremtiden, usikkerheden, selvsikkerheden og så videre. Det gælder også for Den bedste tid, der rummer mange forskellige elementer og følelser.
Jeg havde ret høje forventninger til bogen, fordi min første læseoplevelse fra de to forfattere var rigtig god. Og jeg blev ikke skuffet. Jeg var især vild med hvordan Fitz’ og Junipers meget forskellige udgangspunkter blevet både fremstillet og udfordret. Ikke fordi der er en af dem der er mere rigtig end den anden, men fordi det er menneskelige problemer de bærer rundt på og det er bare nogle gange noget rod. Familie fylder meget for begge hovedpersoner, men på meget forskellige måder. Og det er svært ikke at blive rørt over Fitz’ trang til at passe på sin mor, ligesom det er nemt at forstå hvorfor Juniper føler at hun altid skal sætte familiens behov først. Men forfatterne er også gode til at vise, at intet er helt så ligetil.
Den bedste tid var en af de bøger, som jeg fløj igennem og ikke kunne lade være med at tænke på bagefter. Godt nok er det længe siden jeg selv skulle starte på universitetet, men forfatterne er rigtig gode til at få en til at føle og huske, som også skinner igennem i oversættelsen.
Jeg vil anbefale bogen til fans af realistiske historier om alt hvad der rører sig i ungdomslivet eller hvis du kan lide en historie med masser af følelser.
Og som altid: rigtig god læselyst!