Stormtid af Rikke Havner Alrø

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Stormtid.
Forfatter: Rikke Havner Alrø.
Serie: Stormtid #1.
Oversætter:
Udgivet af: SuperLux i 2021.
Sidetal: 494 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forlaget.

Maren er 32 år og bor i Odense. Det lyder måske meget normalt, men Maren er ikke et menneske. Hun er en ellekvinde. Det har hun altid vidst, men hun ved ikke, hvad det betyder. Hun er også ligeglad. Hendes magiske ophav har givet hende et job hos det mystiske firma, Urtid, der laver lommeure og smykker. Hendes titel er projektleder, men det er kun et dække. I virkeligheden er hun hemmelig agent, og på alle hendes missioner rejser hun i tiden.
På en rejse til 1920 går noget galt, og det bliver startskuddet på en række begivenheder, der vender op og ned på alt. For hvem er Maren egentlig? Hvem var hendes mor og far? Og hvem er de magiske skabninger, der nu begynder at trænge ind i hendes liv?

3 ting, jeg godt kunne lide ved Stormtid:

  • Hvor er det fedt med en hovedperson, der er lidt ældre.
  • Selve plottet var medrivende og spændende.
  • Kombinationen af tidsrejse og væsner fra folkeovertro er ret unikt og tiltrækkende.

Det var lidt et tilfælde, at jeg stødte på Stormtid, men jeg kan godt huske at jeg læste om at den havde vundet en skrivekonkurrence i forbindelse med Fantasyfestivalen. Og jeg forstår godt hvorfor, for det er en spændende historie, som jeg nød at læse.

Det er forfatterens debut og det kan man måske godt mærke, for selvom plottet er godt skrevet og jeg læste bogen ret hurtigt, så var det ikke altid at sproget flød helt så let. Jeg er dog stadig imponeret over bogen og hele den verden forfatteren har skabt nærmest i forlængelse af vores egen. Jeg håber på at se den mere udviklet i senere bøger i serien, men som starten på en serie fungerer det rigtig godt.

Jeg har noget med ure på bogforsider, jeg kan ikke forklare det, men når jeg ser et ur på forsiden af en bog er det noget af det, der fanger min opmærksomhed. Og det var også tilfældet her. Her har uret en rigtig stor betydning for plottet og jeg synes egentlig det er et rigtigt spændende præmis omkring ellevæsner og evnen til at rejse i tiden. Jeg ville helt vildt gerne høre mere om Urtid, men hurtigt begynder hovedpersonen Maren at blive viklet ind en større kamp mellem ellefolk, troldmænd og hekse.

Desværre druknede min begejstring for plottet lidt i takt med at det selv druknede i kærlighedshistorien. Jeg var og er stadig ikke fan af Maren og Esbens forhold, som er fuldstændig øjeblikkelig besættelse. Det forklares i bogen som være fordi de er mager og bestemt til at være sammen, men det drukner også plottet lidt i en konstant og overdreven kærlighedserklæring mellem de to og langt hen ad vejen gør især Marens karakter ret træls at læse om. Jeg elsker idéen om at hun er en ældre hovedperson i starten af 30’erne, men meget af tiden kommer hun til at lyde meget yngre og ikke på en god måde.

Jeg er spændt på at se hvor serien går hen efter denne her bog, for Stormtid var medrivende og uforudsigelig på den bedste måde.

Hvis du er til anderledes fantasy, magiske magtkampe mellem overnaturlige væsner eller godt kan lide en historie du ikke helt ved hvordan ender, så kan det være at Stormtid er noget for dig.

Og som altid: rigtig god læselyst!

Share this...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.