Anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Titel: Vores skjulte evner.
Forfatter: Caroline O’Donoghue.
Serie: All Our Hidden Gifts #1.
Oversætter: Astrid Heise-Fjeldgren.
Udgivet af: CarlsenPuls i 2021, først udgivet i 2021 med titlen All Our Hidden Gifts.
Sidetal: 328 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forlaget. Læst på dansk, originalsproget er engelsk.
Maeve er et udskud, som ingen venner har. Men en dag finder hun en pakke tarotkort i et skab på skolen, som hun på mystisk vis har et talent for at kunne aflæse. Pludselig vil alle på skolen have forudsagt deres fremtid af Maeve. Hendes popularitet begynder at stige, lige indtil hun ser noget foruroligende i klassekammeraten Lilys kort – og dagen efter forsvinder Lily sporløst. Politiet er bar bund, og Maeve må bruge kortene til at finde spor. Det bliver begyndelsen på en farefuld og indviklet efterforskning, som bliver endnu mere kompliceret, da Maeve begynder at falde for Roe, som er Lilys søskende og har en flydende kønsidentitet.
3 ting, jeg godt kunne lide ved Vores skjulte ever:
- Det var ret interessant med elementet med tarotkortene i plottet.
- Fantastisk bredt karaktergalleri.
- Selvom bogen er kort, bliver mange vigtige emner taget op.
Da jeg først hørte om Vores skjulte evner, håbede jeg på at det ville være en mere spooky historie end den jeg fik. Jeg tror især dette var på grund af mystikken i beskrivelsen, tarotkortenes centrale rolle og mysteriet om Maeves veninde. Men selvom det var rigtig spændende at lære om f.eks. kortenes oprindelse og figurer som Husholdersken fik det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, så følte jeg at bogen godt kunne være gået mere i denne retning.
Maeve som hovedperson er virkelig spændende, måske især fordi hun ikke er særligt nem at holde af. Jeg nød at være med på hendes rejse, hvor hun lærer virkelig, virkelig meget om verden, om andres oplevelse der er anderledes end hendes egen og ikke mindst hvordan alt det giver hende større bevidsthed om sig selv. Ting som privilegier og privilegieblindhed, tilgivelse og retten til ikke at tilgive en der har gjort en ondt, det er store emner der kan være svære at italesætte i en bog på kun 300 sider. Men Vores skjulte evner gør det og gør det så jeg ikke kunne lade være med at stoppe og tænke over det. Det fungerede godt for mig.
Hvor bogen måske endte med at halte lidt for mig, var i plottet, som føltes ret rodet nu og da og lidt som om forfatteren hele tiden kom på nye idéer at flette ind i stedet for at gå i dybden med de allerede etablerede idéer. Jeg kunne derfor godt finde på at læse videre i serien, for at finde ud af om der måske kommer mere dybde til historien.
Vores skjulte evner endte ikke med at blive en af mine nye yndlingsbøger, men jeg tager stadig mig selv i at tænke over nogle af de temaer, der kommer op i bogen. Og jeg tror det er en rigtig god bog til et lidt yngre fantasypublikum. Jeg vil derfor anbefale denne bog, hvis du kan lide lidt spooky fantasy, en fantastisk fortælling med rødder i hverdagens situationer og ikke mindst bøger, som kan få dig til at stoppe op og tænke.
Og som altid: rigtig god læselyst!