Titel: Slægternes fejde.
Forfatter: Line Wenzel.
Serie: Mindelandet #3.
Oversætter: —
Udgivet af: Tellerup i 2020.
Sidetal: 304 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk bog fra min reol.
Læs mine anmeldelser af de to første bøger i trilogien her: Dronningernes erindringer og Kongernes arv.
I generationer har dronningeslægten regeret Sunira ved hjælp af sin magiske evne, men igen ulmer oprøret. Vil magien endnu en gang afgøre kampen om tronen? Efter hendes landsby er brændt ned, står syttenårige Iden uden noget sted at tage hen. Mødet med den ambitiøse, men til tider naive Simen giver hende andet at tænke på idet han tilbyder hende arbejde som magiker. Undervejs stifter hun bekendtskab med prinsesse Evyanna, og uden at ville det bliver Iden en afgørende brik i kampen om Suniras fremtid. Da Iden står over for et afgørende valg, er det ikke kun Suniras trone, men også Idens hjerte, der er på spil. Slægternes fejde er tredje bind i fantasy-serien Mindelandet om de mange hemmeligheder i Suniras dronningeslægt og de store ofre magien kræver.
Hvad jeg godt kunne lide ved Slægternes fejde:
- Denne her bog følger vi en helt ny hovedperson, som virkelig skiller sig ud fra de foregående.
- Mange af temaerne omkring selvopofrelse, magi og konsekvenser, identitet, arv og ret vs. pligt kommer virkelig til udtryk i denne her bog.
Jeg har længe været stor fan at Line Wenzels Mindelandet serie. Hele konceptet omkring at magien kræver dine minder er superspændende og den måde det bliver brugt på i serien, talt om og ikke talt om, det fungerer rigtig godt for mig. Jeg glædede mig rigtig meget til Slægternes fejde, som afslutter serien. Og hvilken afslutning det er! Serien slutter på en måde, jeg ikke havde set komme, men som passer rigtig godt til serien. Bogen foregår efter Dronningernes erindringer og derfor også efter Kongernes arv, så vi er gået frem i tiden igen. Det kan godt være lidt forvirrende at høre, men når man læser serien, er det ikke noget der forvirrer og nu hvor jeg er færdig med serien, kan jeg godt se alle fordelene ved at strukturere fortællingen på den måde.
Der er rigtig mange temaer at tage fat i, når det kommer til Slægternes fejde. Især fylder spørgsmålet om ret og pligt meget, for en del af omdrejningspunktet for serien er dronningeslægtens ret til at regere landet og hvad medfører det af pligter over for folket? Jeg kunne derfor godt lide, at vi i denne bog følger en helt ny hovedperson, igen, Iden, som er opvokset i Mindelandet. Iden står uden for dronningeslægten, og derfor får vi for alvor en udenforståendes perspektiv på den noget hemmelighedsfulde slægt. Hun er af personlighed lidt mere tilbageholdende end Tella og hendes mor, så det var lidt en forandring, men jeg kunne godt lide afvekslingen, og samtidig at følge hende på hendes rejse.
Mindelandet er en af de serier, jeg godt kan komme i til at tænke på ud af det blå: det der med at man giver sine minder i bytte for magien. Det er en meget stor hemmelighed i denne verden, at det er sådan det fungerer og jeg kan faktisk godt forstå det. Det bliver meget tydeligt i serien, og særligt i Slægternes fejde, at ens minder er en stor del af hvem man er. Og så er der samtidig længe gemte hemmeligheder og politiske intriger, så det er bestemt ikke en langsom bog.
Jeg vil anbefale Slægternes fejde til læsere, der kan lide fantasy med en masse tankevækkende temaer, som fortæller en historie uden at være belærende, et specielt og gennemført magisystem og politisk fantasy med masser af overraskelser.
Og som altid: rigtig god læselyst!