2023 debutanter på min radar ~ Top Ten Tuesday

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg, hvor man sammensætter en liste alt efter et givent emne. Det er hostet af That Artsy Reader Girl. Denne uges emne er 2023 Debuts I’m Excited About. Jeg har brugt alt for lang tid på at sammensætte denne her liste, for jeg kan knapt nok følge med i nye udgivelser, men jeg holder endnu mindre øje med hvorvidt det er debuterende forfattere. Men jeg set min liste over 2023 udgivelser igennem og fundet en stak, som er udgivet af debuterende forfattere. Man kan både tage en forfatter, som udkommer med sin første bog overhovedet, men også f.eks. en forfatter som debuterer i en ny genre eller aldersgruppe.

Godkiller af Hannah Kaner

En kriger, som udrydder guder, som møder en gud de ikke kan dræbe. En gud for løgne, som har en forbindelse til en lille pige på flugt. Jeg er allerede solgt. Det er ikke meget info, man får i beskrivelsen af bogen, men jeg er spændt på at læse den her bog. Jeg håber det er en episk fantasyfortælling og så vidt jeg ved er den også på vej til mig i en lidt forsinket Illumicrate-boks.

Læs om bogen på Goodreads.

The Deep Sky af Yume Kitasei

Jeg har kun hørt om den her bog for nylig, men jeg er ret hoooked på denne science fiction thriller om en livsvigtig mission i rummet, der kommer på afveje da en mystisk eksplosion tager livet af 3 af besætningen.

Læs om bogen på Goodreads.

The Splinter in the Sky af Kemi Ashing-Giwa

Endnu en science fiction debut. Måske er det et tegn. Denne bog handler om en tehandler, hvilket jeg synes er vildt fedt. Efter deres partner bliver snigmyrdet og deres søskende kidnappet, drager Enitan ud på en mission for at redde sin familie og få hævn.

Læs om bogen på Goodreads.

Really Good, Actually af Monica Heisey

En sjældent realistisk roman, som har fanget min opmærksomhed. Jeg ved ikke helt hvad det er i beskrivelsen af den her bog, som fanger mig, men noget drager mig virkelig mod den. Jeg håber, at det er en bog som formår at ramme den nutidige datingkultur.

Læs om bogen på Goodreads.

The Surviving Sky af Kritika H. Rao

Mere science fiction. For at være ærlig, så var det i første omgang forsiden, som virkelig slog benene væk under mig. Bogen følger et ægtepar som forsøger at redde deres by. Nå ja, og byen er i øvrigt på en måde levende og svæver over en verden fuld af voldsomme stormvejr. Jeg er så hooked.

Læs om bogen på Goodreads.

To Shape a Dragon’s Breath af Moniquill Blackgoose

Jeg har allerede hørt meget godt om denne fantasy debut, selvom den ikke er udkommet endnu. Allerede når der er drager, er jeg interesseret. Bogen har samtidig også virkelig meget repræsentation og politiske plotlinjer, så jeg kan næsten ikke vente med at læse den.

Læs mere om bogen på Goodreads.

Throne of the Fallen af Kerri Maniscalco

Dette er forfatterens voksendebut, hun har allerede udgivet en del YA bøger. Men den der især er interessant ved den her, er at den foregår i samme verden som hendes YA trilogi, Kingdom of the Wicked. Jeg glæder mig allerede.

Læs om bogen på Goodreads.

Emily Wilde’s Encyclopaedia of Faeries af Heather Fawcett

Dette er også forfatterens voksendebut. Jeg er vild med hendes duologi, Even The Darkest Stars og jeg håber på en bog som har samme atmosfæriske skrivestil. Hovedpersonen er en professor, som rejser nordpå for at studere faerie og folketro. Og historien er krydret med mørk magi, akademisk rivalisering og Fae.

Læs om bogen på Goodreads.

Weyward af Emilia Hart

En slægtsroman på tværs af tid om en velbevaret hemmelighed? Hekseri, en afsidesliggende hytte og en excentrisk tante. Jeg er ret spændt på denne bog.

Læs om bogen på Goodreads.

Midnight Strikes af Zeba Shahnaz

Fantasy om et tidsloop, en forbandelse, et dødeligt angreb, et royalt bal og så det hele om igen. Jeg glæder mig.

Læs om bogen på Goodreads.

Og som altid; rigtig god læselyst!

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.