Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Vingårdens vilde blomster.
Forfatter: Jen Devon.
Serie: —
Oversætter: Mette Wigh Tvermoes.
Udgivet af: Palatium i 2022.
Sidetal: 412 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra min reol og lydbog hos Mofibo. Bogen er læst på dansk, originalsproget er engelsk.
Rowan McKinnon tror ikke på kærligheden. Hun har nok at gøre med at færdiggøre sin ph. d. i botanik og lejlighedsvise engangsknald. Med både en usikker barndom med en omsorgssvigtende mor og en manipulerende eksforlovet har hun helt og holdent afskrevet eksistensen af ægte kærlighed og har i stedet fundet et hjem i sine to nære veninder. Men da hendes akademiske karriere kører af sporet, tilbydes hun muligheden for at genoprette en vingård i Pennsylvania. Hun kaster sig ud i arbejdet med at give vinmarkerne fornyet liv. Hendes udfordring bliver dog ikke det botaniske arbejde, men derimod en hvis Harrison Brady – og hans familie. For i familien Brady ser Rowan det, hun aldrig selv er blevet forundt: En lykkelig og kærlig familie.
Det er Harrys forældre, der har købt den gamle vingård, og Harry rejser til Pennsylvania for at hjælpe dem med istandsættelsen. Egentlig er Harry næsten færdiguddannet som læge, men efter han under traumatiske omstændigheder mistede en patient, er han endt i et dybt, sort hul. Harry er godt klar over, at hans familie beder ham hjælpe med istandsættelsen for at få ham ud af sit tungsind, men han tror ikke rigtigt på det. Da han ankommer til vingården og møder Rowan, ser han dog alligevel et lys for enden af tunnelen.
Hvad jeg godt kunne lide ved Vingårdens vilde blomster:
- De to hovedpersoners kemi.
- Historien balancerer mellem at vise hvor stærk og hvor skrøbelig kærlighed kan være.
- Det store fokus på familie.
Jeg var ret spændt på at læse Vingårdens vilde blomster. Det er en af de der lidt mere hårdtslående romancebøger, hvor der er mindst lige så meget fokus på de individuelle karakterers udvikling, som der er på det romantiske forhold. Og det er præcis derfor jeg endte med at holde så meget af bogen.
For mig var det helt perfekt, at de to hovedpersoner Rowan og Harry mildest talt er elendige til at give udtryk for deres følelser med ord. For det føltes så ægte at læse om. Alligevel var det tydeligt for mg som læser at se, at de langsomt og alligevel ret hurtigt, falder for hinanden. Der er noget virkelig sårbart over dem begge to som e prøver at navigere forholdet og deres følelser. Selvom jeg også her bliver super frustreret når karakterer kunne løse så mange af deres konflikter ved blot at tale sammen, så gjorde Jen Devon det, at hun fik mig til at forstå hvorfor det ikke lykkedes for dem. Det er ikke en historie om at romantisk kærlighed fikser alt eller at det er din partners ansvar, det er en historie om hvordan man kan støtte og styrke hinanden, så man selv kan finde modet til at drømme og turde være sig selv.
Under min læsning kunne jeg ikke lade være med at drømme om sol og sommer og selvom jeg ikke har nogen særlig lyst til at besøge lige præcis en vingård, så var der noget drømmende og næsten magisk ved det sted, historien udfolder sig.
Et af de helt centrale emner i bogen er familie og hvordan familie på mange måder lægger grundstenene i forhold til hvordan vi er i forhold til andre mennesker og hvordan vi giver udtryk for vores følelser. Det er svært ikke at komme til hurtigt at holde af den åbne og hjertevarme familien Brady og de sneg sig hurtigt ind under huden på mig.
Hvis du er til sommerstemning, solrige beskrivelser og hed kærlighed der giver sommervarmen kamp til stregen, så kan det være at Vingårdens vilde blomster er noget for dig. Eller hvis du er til en god romantisk fortælling om meget mere end at finde den eneste ene, så tror jeg at du vil nyde at læse om Rowan og Harry.
Og som altid: rigtig god læselyst!