Forårslæseliste ~ Top Ten Tuesday

Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg, hvor man sammensætter en liste alt efter et givent emne. Det er hostet af That Artsy Reader Girl. Denne uges emne er Books On My Spring TBR. Så her kommer 10 bøger, som enten giver mig forårsvibes eller som jeg håber på at læse i løbet af dette forår. Eller begge dele.

Du kan også læse mit svar på dette emne fra 2021 her: Forårslæseliste 2021

Swimming Lessons af Lili Reinhart

For mig er forår lig med lyrik. Jeg får altid lyst til at dykke ned i digtsamlinger, når først foråret begynder og alle blomsterne springer ud. Dette er en af de få på min TBR, jeg ikke har læst endnu, så det er planen for dette forår.

Læs om bogen på Goodreads.

Sense and Sensibility af Jane Austen

Egentlig er det mere en placeholder. Jeg nævnte det også i indlægget for et par år siden, men jeg har af en eller anden grund altid lyst til at læse Jane Austen om foråret. Sense and Sensibility har længe været min favorit og jeg håber på at genlæse den i år.

Læs om bogen på Goodreads.

The Blade Itself af Joe Ambercrombie

Dette er også en placeholder for hele First Law serien. Nu hvor Catch Up Book Club er færdig med Realm of the Elderlings, er den næste serie nemlig First Law og jeg håber på at komme i gang med serien her i foråret, så jeg kan følge med.

Læs om bogen på Goodreads.

Daughter of the Moon Goddess af Sue Lynn Tan

Jeg kan ikke forklare hvorfor, måske er det alt det med månen og mytologien omkring månen, men for mig skriger den her bog bare forår (og efterfølgeren er sommer).

Læs om bogen på Goodreads.

The Grace of Kings af Ken Liu

Helt ærligt, men en forside som denne, kan man så andet end at tænke på forår? Og så hedder serien endda “Dandelion Dynasty”, som jo betyder mælkebøtter og det får mig bare også til at tænke på forår. Denne episke fantasyserie er på min liste over serier, jeg håber på at starte i år og mon ikke det bliver i løbet af foråret?

Læs om bogen på Goodreads.

Assassin’s Fate af Robin Hobb

Jeg har lige snakket om den nye serie i Catch Up Book Club, men jeg mangler faktisk stadigvæk at læse den allersidste bog fra Realm of the Elderlings. Det kommer til at ske, jeg skal bare lige tage mig sammen, for jeg forventer at det bliver en hård bog at komme igennem.

Læs om den første bog Assassin’s Apprentice.

The Secret Chapter af Genevieve Cogman

Den her bog er mere et udtryk for hele serien. Det er bog 6 i en serie på 8 og den, jeg er nået til. Serien er på min liste over serier, jeg håber at jeg kan få læst færdig i år og derfor håber jeg at jeg i løbet af foråret i hvert fald får læst The Secret Chapter.

Læs om den første bog, The Invisible Library.

The Midnight Bargain af C. L. Polk

Denne her bog er også på min læseliste for 2023 og det er mest derfor den er på den her liste. Det er ikke fordi den giver mig forårsvibes som sådan, men jeg kan mærke at den trækker i mig og at jeg gerne vil læse den snart.

Læs om bogen på Goodreads.

Solens magt af Henriette Hesselholdt

Det er lidt det samme som med Genevieve Cogmans serie, i det at jeg gerne vil læse serien færdig i år. Så derfor vil jeg læse Solens magt i løbet af foråret.

Læs om den første bog, Gudindens avatar.

Sortørnens øje af Simon Zander

Nu har jeg nævnt et par serier, jeg gerne vil læse færdig og en serie jeg gerne vil starte. Denne her bog er på min forårslæseliste, fordi det både er en serie jeg gerne vil starte og fordi det er en dansk fantasybog, jeg gerne vil læse. Og det kan næsten ikke gå hurtigt nok.

Læs om bogen på Goodreads.

Hvilke bøger har du lyst til at læse i dette forår? Eller har du ikke nogle bestemte genrer du læser mere end andre hver årstid?

Og som altid; rigtig god læselyst!

Share this...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.