
Seven on Sunday er et ugentligt temaindlæg. Det er startet af den australske booktuber Grace fra G-Swizzel Books og alle emnerne er at finde i Goodreads gruppen 7 on Sunday. Denne uges emne er The shortest books on my TBR, hvilket er en perfekt pendant til et emne fra nogle uger siden, De største bøger på min TBR. Jeg har valgt at se bort fra mine bøger fra Novellix, Little Black Classics og lignende, hvor alle bøgerne er meget, meget korte. De er ganske vidst de korteste jeg har på min TBR, men jeg synes ikke det er så spændende at liste 7 bøger fra samme serie.
Listen er med forbehold for fejl, da jeg er gået ud fra Goodreads og det er ikke alle bøger der har oplyst sidetal.

Peters jul af Johan Krohn.
40 sider.
Denne klassiske julefortælling er kort, men så god. Jeg fik endelig købt mit eget eksemplar sidste år og glæder mig til at læse den til december.
Monstre af Mathias Clasen.
60 sider.
Jeg har valgt kun at medtage denne bog, for alle bøgerne i Tænkepauser-serien er 60 sider lange. Jeg samler på de emner jeg synes er spændende og denne om monstre er helt klart en af dem.


Avatar: The Last Airbender – Smoke and Shadow pt. One af Gene Luang Yang.
76 sider.
Lidt på samme måde har jeg valgt at medtage kun denne volume i Avatar-serien. Jeg elsker disse graphic novels, som fortsætter hvor TV-serien stoppede og tilføjer endnu mere til den historie.
The Lay of Atrou & Itroun af J. R. R. Tolkien.
106 sider.
Jeg samler på Tolkien-bøger og dette er en af de få, som ikke er Middle-earth relateret. Det er en af de bøger, der har mere med hans arbejde som professor i litteratur at gøre og jeg er spændt på at læse den, skønt jeg ikke ved noget om handlingen som sådan.


Dr Jekyll and Mr Hyde af Robert Louis Stevenson.
111 sider.
Denne bog er kun på min TBR fordi det er en ny udgave. Faktisk er det en af mine yndlingsklassikere. Jeg har faktisk ikke tal på hvor mange gange jeg har læst den her fortælling, men for nu er denne udgave stadig på min TBR.
The Steel Prince af V. E. Schwab.
112 sider.
Denne graphic novel foregår i samme univers som Shades of Magic-trilogien og jeg er spændt på hvordan historien tager sig ud i dette format. Jeg tror nok at den foregår før bogserien og følger kongen dengang han var prins.


Sir Gawain and the Green Knight af J. R. R. Tolkien.
158 sider.
Endnu en Tolkien-bog og endnu en af dem, som ikke er relateret til Middle-earth. Historien om Sir Gawain er en udbredt fortælling fra gammel tid og denne bog er Tolkiens genskrivning af det episke digt.
Hvilke korte bøger har du på din TBR?
Og som altid; rigtig gode læselyst.