
Seven on Sunday er et ugentligt temaindlæg. Det er startet af den australske booktuber Grace fra G-Swizzel Books og alle emnerne er at finde i Goodreads gruppen 7 on Sunday. Denne uges emne er Anticipated Releases from the Second Half of the Year og jeg har valgt at fokusere på danske udgivelser som jeg er ser frem til. Langt de fleste udkommer til årets Fantasyfestival.

Ulvegabet af Anne-Marie Vedsø Olesen
Den tredje bog i Vølvens vej serien og den udkommer allerede i august? Jeg blev vildt overrasket og jeg glæder mig!
Udkommer 25. august 2023.
Saga af Pernille Hermann
Den næste Tænkepause i rækken og jeg er vild med emnet.
Udkommer 4. september 2023.


Vinger af Skygger & Torden af Stine Bahrt
Jeg har siddet og kigget på fantasybøger der udkommer til årets Fantasyfestival og den her sprang i øjnene på mig.
Udkommer 16. september 2023.
Brændt jord af Karen Ravn
Ligesom med den ovenstående bog, så sprang denne her forside i øjnene på mig og jeg er spændt på endnu en dansk fantasy om elvere.
Udkommer 16. september 2023.


Forvandlingen af Line Wenzel
Det er den tredje og sidste bog i forfatterens alkymist trilogi og jeg er spændt på at læse videre i serien.
Udkommer 16. september 2023.
Nanna bog af Louise H. A. Trankjær
Dette er også en efterfølger, den tredje bog i Syvstjernesagaen. Den virker til at have et mere realistisk setting, men jeg er i hvert fald spændt på at læse den uanset hvad.
Udkommer 16. september 2023.


Sukkerdalen af Sofie Amalie Laulund
Jeg har fulgt Sofie længe på Instagram og selvom det ikke her hendes debutbog, så er denne fantasytitel den bog, der appellerer mest til mig.
Udkommer 16. september 2023.
Hvilke nye danske bøger ser du frem til?
Og som altid, rigtig god læselyst!