Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Eliors sang.
Forfatter: Louise H. A. Trankjær.
Serie: Syvstjernesagaen #2.
Oversætter: —
Udgivet af: Superlux i 2022.
Sidetal: 270 sider.
Sådan læste jeg bogen: fysisk anmeldereksemplar fra forlaget.
Læs min anmeldelse af den første bog i serien her: Lysets datter.
Mørket er tæt på. Det er i Enilias drømme. Snart skal det endelige slag stå mellem lyset og mørket, og ainatunaris hær drager mod syd. Men hvad betyder det endelige slag for lysets folk?
Enilias far og den hårdt sårede Elior taler om at forlade Laru. De siger, det er en god ting. Folket skal videre til Namilia. Men hvad vil det sige at leve i Namilia? Laru er det eneste, Enilia kender. Kan de bare efterlade menneskerne til en skæbne fyldt med mørke?
Rejsen mod syd er både en indre og ydre kamp. Mødet med mennesker på nært hold viser, hvor langt de har trukket sig fra lyset. De er fulde af angst og had, og Enilia forstår, hvorfor ainatunaris tid i Laru er slut. Valget mellem det uudforskede og det velkendte buldrer i Enilia. Hun er splittet både i kærligheden til Laino og Mevarn og valget mellem Laru og Namilia. Da krigen bliver til virkelighed, synes alt at falde væk og gå itu. Der er kun tilbage at kæmpe og holde fast på det, der betyder allermest. En sidste kamp, den sidste tid. Et endeligt farvel.
Hvad jeg godt kunne lide ved Eliors sang:
- Det stærke søskendeforhold mellem Elior og Enilia.
- I både sproget og historien kan man virkelig mærke hovedpersonens udvikling og personlighed.
- Forfatterens skrivestil og sprog er skønt at læse og fordybe sig i.
Da jeg først gik i gang med Eliors sang var jeg meget spændt på, hvordan historien ville udfolde sig. Og jeg var faktisk meget overrasket over den drejning, som historien tager i denne bog. Uden at spoile for meget, vil jeg sige at Eliors sang løfter niveauet fra den første bog, tingene bliver sat på spidsen og fordi man er så tæt på Enilias følelser, var det svært for mig ikke at lade mig rive med. Det fortsætter den efterhånden ret intense kamp mellem mørket og lyset, og samtidig er der nu endnu flere problemer for Enilia.
Jeg har ikke tænkt mig at sige særligt meget om slutningen på bogen, for jeg vil ikke spoile nogen. Men jeg havde slet ikke ventet at bogen ville slutte på den måde, det har ændret meget ved min opfattelse af hvad serien kommer til at handle om, men på en god måde. Det, forfatteren gør, er spændende og anderledes og jeg glæder mig til at se hvor det bærer hen.
En af de ting, der fylder meget i Eliors sang er Enilias forhold til andre. Der er stadig trekantsdramaet fra den første bog, men faktisk interesserer Enilias valg mellem Laino og Mervan mig ikke nær så meget som alt det andet. Jeg kan godt forså at det fylder meget, det siger også rigtig meget om Enilia som person og hvem hun gerne vil være. Men jeg synes forholdet til hendes venner og ikke mindst til broen Elior er langt mere spændende at følge i takt med at det udvikler sig og Enilia begynder at hævde sig mere. For mig er det en meget håndgribelig og nærværende måde at illustrere hendes udvikling fra den første bog, hvor jeg nogle gange synes det blev lidt for meget med alle hendes følelser. Det er også mere klart for mig i Eliors sang at det er historiens styrke at vi er så tæt på hovedpersonens tanker og følelser, og at vi virkelig oplever historien igennem hendes øjne.
Eliors sang er endnu mere intens end den første bog, man kan næsten mærke hvordan mørket er i hælende på karaktererne. Det er ikke nødvendigvis en hurtig bog, men det fungerer vildt godt at vi er så tæt på karaktererne og samtidig kan mærke den stigende, snigende fornemmelse af fare. Og selv når det går stærkt, når der er kamp og krig og alting sker hurtigt og kaotisk, så er det netop at skrivestilen slår igennem og maler virkelig levende billeder.
Selvom jeg godt kunne lide Lysets datter, så er det Eliors sang der for alvor har fået serien til at fange mig. Bogen er en skøn blanding af følelser og action, og jeg kan især godt lide hvordan de mange svære valg bliver vendt og vist fra mange sider. Det er ikke blot et spørgsmål om at Enilia ikke kan vælge mellem to mænd, det handler lige så meget om at hun aldrig har anset sig selv som værdig til at vælge. Og hvordan vælger man om man vil rejse til en helt fremmed verden man intet kender til? Forlade alt man kender, uanset om det har såret en, for ikke at vide hvad der møder en? Det meget nære søskendeforhold imellem Enilia og Elior bliver også sat på prøve, og selvom det er svært ikke at være enige med de, der siger Enilia skal lære at stå på egne ben, så skærer det samtidig i hjertet når man ved hvor meget det betyder for dem at have hinanden. Og sådan kunne jeg blive ved.
Hvis man kan lide lidt langsommere fantasy, som giver plads og masser af tid til at lære karaktererne at kende, så tror jeg virkelig man vil kunne lide Eliors sang. Hvis man er til overraskende historier, så vil jeg anbefale at man går i gang med Syvstjernesagaen. Og hvis man kan lide velskrevne bøger med malerisk sprog, letlæst men ikke overfladisk, så vil jeg anbefale Eliors sang. Det er på alle måder en bog, og serie, der fortjener mere opmærksomhed.
Og som altid: rigtig god læselyst!